Hvorfor den vigtigste forberedelse til den kommende rejsesæson allerede begynder under fældningen

„Efter rejsen er før rejsen.“

Der er næsten ingen udtalelse, man hører oftere inden for brevduesporten. Og det er faktisk sådan: Efter uger med intensive konkurrencer synes der endelig at indfinde sig ro. Duerne flyver mindre, belastningen aftager, og opmærksomheden rettes mod den nye fjerdragt.

Men set ud fra et biologisk synspunkt begynder nu en af de mest krævende faser i hele året. Fældningen er ikke en pause. Det er et stort biologisk projekt.

Mens vi som opdrættere kun ser de fjer, der falder af og vokser ud igen, foregår der inde i duen utallige processer på samme tid. Stoffskiftet kører på højtryk. Leveren forarbejder enorme mængder næringsstoffer. Muskulaturen regenererer sig efter belastningerne i flyvesæsonen. Immunsystemet stabiliserer sig. Samtidig dannes der inden for få uger et helt nyt fjerdragt.

Fjederen er derfor ikke selve processen. Den er blot det synlige resultat.

Hvorfor mange opdrættere vurderer fældningen forkert

De fleste opdrættere bedømmer fældningen næsten udelukkende ud fra fjerdragten.

„Fjerene falder.“

„Fjerene vokser.“

„Fjerene ser fine ud.“

Dermed bliver fjederen selv centrum for opmærksomheden.

Når man ser det helt nøje, burde man dog se på det meget tidligere.

For der er ikke en eneste fjer, der vokser af sig selv. Hver eneste fjer er slutproduktet af en kompleks biologisk proces. Inden den bliver synlig, skal der hver dag dannes millioner af nye celler, opbygges proteiner, tilvejebringes aminosyrer, indbygges mineraler og omdannes energi.

Med andre ord:

Fjeren viser blot, hvor godt organismen har fungeret.

Den, der udelukkende ser på fjerdragten, vurderer blot det endelige resultat – ikke vejen dertil.

Mauser er et af årets største biologiske byggeprojekter

Der er næppe nogen anden fase, der stiller en brevdue over for tilsvarende udfordringer.

Efter en lang rejsesæson skal mange systemer genoprette sig og samtidig opretholde deres ydeevne.

Dette omfatter blandt andet:

• leveren som det centrale stofskiftecenter,
• tarmen som sted for optagelse af næringsstoffer,
• muskulaturen efter de store belastninger under flyvningen,
• immunforsvaret,
• hele protein- og energimetabolismen.

Samtidig udskiftes næsten hele fjerdragtet.

Fjer består hovedsageligt af keratin – et yderst stabilt strukturprotein. Til opbygningen heraf kræves der dagligt betydelige mængder af højkvalitative aminosyrer, især methionin og cystin. Samtidig stiger behovet for sporstoffer som zink, kobber og mangan samt forskellige vitaminer markant.

Disse byggesten kan dog kun udnyttes, hvis de overhovedet kan optages og forarbejdes i stofskiftet.

Det er netop her, den egentlige fældning begynder.

Uden en sund tarm kan man ikke få fjer af høj kvalitet

Mange opdrættere tænker først på proteiner, når det drejer sig om fældning. Faktisk begynder en vellykket fjerdannelse dog betydeligt tidligere. Nemlig i tarmen. Det er her, det afgøres, om aminosyrer, vitaminer og sporstoffer overhovedet kan optages. Hvis tarmmikrobiomet er forstyrret, eller tarmslimhinden er beskadiget, optages selv næringsstoffer af høj kvalitet kun i begrænset omfang i organismen.

En sund tarm betyder derfor langt mere end blot en god fordøjelse. Den danner grundlaget for, at alle de byggesten, der er nødvendige for regenerering og fjerdannelse, overhovedet er til rådighed. Samtidig befinder en stor del af immunsystemet sig i det tarmassocierede væv. Tarmhelbredet påvirker derfor ikke kun tilførslen af næringsstoffer, men også den generelle modstandsdygtighed i denne krævende fase.

Leveren – den egentlige dirigent for fældningen

Når næringsstofferne er optaget, går leveren i gang med sit arbejde. Den afgør, hvilke stoffer der skal forarbejdes, lagres eller straks stilles til rådighed for regenerering.

Leveren styrer fedtstofskiftet, forarbejder aminosyrer, syntetiserer en lang række af kroppens egne proteiner og forsyner organismen med de byggesten, der er nødvendige for dannelsen af nye fjer.

Især efter en lang rejsesæson er dette organ udsat for særlige belastninger. Derfor bør fældningen ikke udelukkende betragtes ud fra et synspunkt om fjerudvikling. Den er først og fremmest en fase med intensiv regenerering af stofskiftet.

Mange proteiner betyder ikke nødvendigvis, at man får meget

Der hersker stadig den opfattelse, at man bør give så meget protein som muligt under fældningen. Biologisk set er denne tilgang imidlertid ikke tilstrækkelig. Det er ikke den absolutte mængde protein, der afgør succesen, men kvaliteten af de indeholdte aminosyrer.

Mangler der enkelte essentielle aminosyrer, kan organismen kun i begrænset omfang udnytte de øvrige proteinkomponenter. Overskydende protein omdannes ikke blot til bedre fjer, men skal i stedet metaboliseres, hvilket kræver en del energi. Samtidig stiger energiindtaget ofte, hvilket kan fremme dannelsen af unødvendige fedtreserver.

Det er derfor afgørende med en kontinuerlig tilførsel af de næringsstoffer, der rent faktisk udgør en begrænsning – tilpasset de biologiske behov under fældningen.

Regenerering betyder langt mere end blot dannelse af nye fjer

Den største fejlvurdering er at betragte fældningen udelukkende som et skifte af fjer. I virkeligheden regenererer hele organismen sig i denne periode.

Muskulaturen kommer sig efter belastningerne fra konkurrencesæsonen. Energireserverne genopbygges. Beskadiget væv repareres. Immunsystemet stabiliseres. Samtidig lægges grundlaget for den kommende avls- og konkurrencesæson.

En due, der afslutter denne fase med et stabilt stofskifte, en velfungerende lever, en sund tarm og en fuldstændig regenereret muskulatur, går ind i det nye år under helt andre forudsætninger end en due, der ikke har klaret disse biologiske processer tilfredsstillende.

Den næste rejsesæson begynder ikke om foråret

Mange opdrættere bruger meget tid om foråret på træning, fodring og forberedelse. Men de biologiske forudsætninger for toppræstationer skabes betydeligt tidligere. De skabes nu. Under fældningen.

Det er her, det afgøres, hvor fuldstændigt organismen regenererer sig, hvor høj kvalitet den nye fjerdragt får, og med hvilke reserver duen går ind i den næste sæson.

Derfor begynder forberedelserne til den næste rejsesæson ikke med den første træningsflyvning.

Den begynder med en grundig regenerering umiddelbart efter den sidste prisrejse.

Vores konklusion

Den, der udelukkende betragter fældningen som et skifte af fjer, undervurderer dens biologiske betydning betydeligt.

Fjerene er blot det synlige resultat af et yderst komplekst samspil mellem tarmhelbred, leverfunktion, stofskifte, regenerering og en behovstilpasset tilførsel af alle nødvendige næringsstoffer.

Netop derfor følger BergerPIGEONS-systemet en helhedsorienteret tilgang: Det er ikke de enkelte produkter, der står i centrum, men de biologiske processer, der er afgørende for sundhed, regenerering og ydeevne.

For i sidste ende viser hver fjer, hvor godt organismen har fungeret i de foregående uger.

Sådan anvender du denne viden i praksis

De biologiske sammenhænge udgør grundlaget – det afgørende er dog, at de konsekvent omsættes i hverdagen.

Derfor har vi på baggrund af de nyeste videnskabelige resultater og vores mange års praktiske erfaring udarbejdet en BergerPIGEONS Forsyningsplan for Mauser udviklet. Den viser trin for trin, hvordan du målrettet kan støtte stofskiftet, tarmen, leveren og fjerudviklingen gennem hele fældeperioden.

→ Om BergerPIGEONS-plejeplan for fældning

Nu ved De, hvorfor fældningen er så krævende biologisk set. Hvordan De kan anvende denne viden i praksis, viser vores BergerPIGEONS-plejeplan for fældning samt vores En uddybende artikel om fældning.